Helt nede ved vandkanten, lige ud til Limfjorden ligger et af Danmarks smukkest placerede bryghuse og som om det ikke er nok, laver de rigtig god øl. Du har nu muligheden for at smage dig igennem et bredt udvalg fra Nibe Bryghus. Lars, som jo selv er fra Nibe, guider dig igennem og Vivi laver mad, der passer til.
Ølsmagning med mad koster kr 375,- og du booker en plads lige her: https://book.easytablebooking.com/book/?id=184ba#step=qty&event=5241
Påskefrokost er virkelig hyggelig og som regel er der en stor og flot buffet. Det er lækkert med buffet, men nogle gange er det også rart bare at få maden serveret på sin tallerken, så man ikke skal rende rundt hele tiden. Derfor suspenderer vi vores ellers meget populære brunch lørdag d. 8. april og du kan fra kl. 11-14 udelukkende få vores påskeplatte, der består af:
'Dildsild, fiskefilet, æggesalat, flæskesteg og ost.
Platten koster kr 150.- og hvis du har lyst til en lille fadøl også, er der en samlet pris på kr 175,-
Vi har snaps til silden. Den skænker vi 5 cl af til kr 60,-
I øjeblikket arbejder vi hårdt på at få en aftale i stand med en musiker, så der kommer lidt ekstra hyggestemning. Det er derfor en rigtig god ide at bestille bord.
Det kan du gøre lige her:https://book.easytablebooking.com/book/?id=184ba#step=qty&event=5251
Påskeplatten kan i øvrigt købes mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen, både hvis du vil spise i cafeen og som take away, MEN: Kun mod forudbestilling dagen før.
Husk i øvrigt, at Vivi og de andre i cafeen holder påskeferie Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag og 2. Påskedag.
Rigtig god påske.
For første gang afholdes Garnfestival i Frederikssund. Det er håndarbejdsgruppen Kreative Hænder, der har taget initiativ til det, og selvom Lars ikke er særlig god til at strikke, så har han været en aktiv del af planlægningen. Garnfestivallen er et pilotprojekt, som gerne må vokse sig større, så der er basis for at gentage det. Kig ind forbi, tag eventuelt dit håndarbejde med og mød andre entusiaster.
Der vil være repræsentanter fra Strikkeriet
Moster Kenneth
Karen-Dittes Garn
Skulle du blive sulten undervejs, har køkkenet naturligvis åben til kl. 19 - og det er en god ide at bestille bord.
Det kan du gøre ved at klikke på linket herunder.https://book.easytablebooking.com/book/?id=184ba&lang=da#step=qty
Bemærk, at køkkenet lukker kl. 19. Lørdag lukker køkkenet kl. 15.30. Den tredje mandag hver måned er cafeen lukket.
Ophavsret ©